Ny tjenende ånd
Ved næste årsskifte får Sct. Knuds Golfklub en ny, tjenende ånd. Eller rettere ny restauratør.
Blandt en kvartet af kvalificerede ansøgere faldt valget på 43-årige Claus Roed Nielsen, der i 1988 blev uddannet tjener på Hotel Hesselet, men også er autodidakt kok. Dermed skulle både køkken og restaurant være i de allerbedste hænder.
Claus Roed Nielsen, der har domicil i Odense, er oprindelig Nyborgdreng, og begge forældre engagerede golfere på Sct. Knud. Den nye restauratørs hidtidige karriere som aktiv golfspiller indskrænker sig imidlertid til en uge den forgangne sommer med putter og køller. Men det skal der nu laves om på, lyder det optimistisk fra Claus Roed Nielsen, der også kan skilte med en fortid som skrivende medarbejder.
Da jeg i sin tid blev uddannet tjener, gik jeg en smule i panik, da jeg synes, jeg manglede … ja, kald det bare input. Derfor blev det til en studentereksamen på Nyborg Gymnasium, inden jeg fik tilbudt et job som sportsjournalist på Nyborgbladet. Jeg brændte nemlig efter at blive journalist, og ilden slog ud i lys lue, da jeg senere blev tilbudt et job som lokalredaktør på Vestfyns Avis, fortæller Claus Roed Nielsen, der i tiden med blyant og papir ikke skænkede (undskyld udtrykket - red.) tjenerfaget selv den fjerneste tanke.
Men efter et par år som skrivende spurgte en tidligere kollega, om Claus Roed Nielsen ville give en hjælpende hånd med i hans nyåbnede restaurant i København.
Og det skulle jeg nok aldrig have sagt ja til. For lige med ét fik jeg gnisten tilbage i det særlige miljø, der alt andet lige kendetegner restaurationsbranchen, hvorefter det blev til en tid som tjener i Aarhus (sådan staves det altså nu - red.), inden jeg i 2000 returnerede til hovedstaden og et job som restaurationschef på Frederiksberg, siger Claus Roed Nielsen.
Men der skulle ikke gå lang tid, inden jeg begyndte at flirte med tanken om at blive selvstændig. Og tanken blev allerede et år senere til handling, da jeg forpagtede et idrætscenter i Erritsø, hvor jeg bogstavelig talt fra tidlig morgen til sen aften knoklede løs. Men sjovt var det nu også, fortsætter Claus Roed Nielsen, der i 2004 blev løst fra forpagtningsaftalen til fordel for et nyt job i den jyske hovedstad.
Men i restaurationsbranchen sidder vingerne løst, og fire år senere gik turen atter mod øst, til først et job som restaurationschef i Tisvildeleje og senere et chefjob på en restaurant i Københavns centrum.
Så enkelt er mit livsforløb indtil nu, lyder det med et smil fra Claus Roed Nielsen, der i fjor blev ansat som tjener i Divan 2 i Tivoli. Og det er det job, der om føje tid skiftes ud med titlen som restauratør i Sct. Knuds Golfklub. Og det er faktisk en drøm, der nu bliver til virkelighed, da jeg ofte har tænkt den tanke. Som bekendt taler golfspillere uhyre meget om det populære spil, og på det område adskiller mine entusiastiske forældre sig ikke. Snarere tværtimod. Og på den måde kender jeg faktisk en hel del til klubben på Slipshavnsvej. Og hvad jeg ikke i forvejen kendte til, har en stor kreds af medlemmer de sidste par måneder på en fantastisk positiv måde lært mig. Opbakningen har været kolossal, siger Claus Roed Nielsen, der vil vente endnu en tid med at fortælle, hvad klubbens medlemmer kan vente sig af den nye restauratør, når sæsonen til foråret for alvor skubbes i gang.
Men jeg kan da fortælle, at jeg i januar og februar … altså til næste år …vil holde restaurationen åben i alle weekender, lyder det foreløbige budskab.
Ingen skal dog være i tvivl om, at jeg virkelig glæder mig til opgaven, der alt andet lige er mere en livsstil end et egentligt job. Men det er ikke spor nyt for mig, siger Claus Roed Nielsen, der i restaurationen får følgeskab af to undulater.
Jeg har købt et par af de små fugle. Og da det er i en golfklub, de fremover skal opholde sig, har jeg altså døbt dem Montgomery og Tiger, lyder det fra en storsmilende Claus Roed Nielsen, der på den måde demonstrerer, at tjenende ånder også kan være i besiddelse af humor.
Og hvem ved. Det er måske en egenskab, der også bliver brug for i tiden, der kommer
red. |  |