Referat af bestyrelsesmøde den 3. maj 2011.
Deltagere: Peter Schak Larsen, Kurt Christiansen (KCH), Jørgen Sømark,
Johan Jensen; Søren Pedersen, Jens Hornsyld og Kjeld Christensen (KC).
1. Opfølgning på referat fra sidste møde.
Der har været afholdt DGU seminar omkring rekruttering og fastholdelse af juniorer.
Referatet blev herefter godkendt.
2. Klubudvikling med besøg af DGU konsulent.
Robert Enroth fra DGU gennemgik forskellige tiltag omkring klubudvikling med særlig vægt på rekruttering af medlemmer.
3. Siden sidst – forretningsfører
Klubben skal have genoptrykt scorekort inden for kort tid. Kortet skal påføres en velkomst til gæster. Der har været forslag om også at påføre pinplaceringen, men det blev besluttet ikke at gøre dette, da papirspildet vil blive stort..
Siden sidst – formanden
Peter Schak Larsen var blevet stillet spørgsmål, om hvorfor man ikke har indkøbt nye måtter til alle pladser på én gang. Og ligeledes hvorfor man ikke indkøbte helt nye træningsbolde.
Der er til denne sæson indkøbt 10 nye måtter og 6.000 nye bolde til træningsbanen. Der suppleres efter behov.
Der udarbejdes anvisning omkring medlemmers leje af buggies.
Bestyrelsen får ofte henvendelser omkring brug af afstandsmåler i klubturneringer. Det overvejes, om beslutningen skal ændres. Medlemmerne er velkommen til at benytte afstandsmåler i private runder.
Handicapudvalget har ikke haft drøftet den ændrede regel om, at scores bedre end handicap ikke længere kan reguleres, når der har været spillet best ball.
Det blev besluttet ikke at tilbyde long distance medlemskab til klubber på Fyn.
Åbent Hus-arrangementerne forløb godt, dog med færre besøgende end i 2010.
Vi har fået ca. 25 prøvemedlemskaber, som nu er i gang på to forskellige forløb. Et prøvemedlemskab over to måneder indeholdende tre lektioner og ét for resten af 2011 indeholdende 8 lektioner.
Siden sidst – elite
Jens Hornsyld orienterede om eliteholdenes første turnerings weekend, hvor klubben tabte alle kampe med undtagelse af én. 2. herrehold vandt én kamp.
Det vil være meget svært for både 1. holdet og seniorholdet at forblive i 1. division, idet puljerne i øst er væsentlig stærkere end puljerne i vest.
Der var enighed i bestyrelsen om, at det er urimeligt, at Sct. Knud meget ofte placeres i øst-puljerne. Dette fordyrer klubbens omkostninger til Danmarksturneringen på grund af bro-afgiften.
Sct. Knuds Golfklub vil ved sæsonafslutning kontakte DGU for en ændring af praksis.
Siden sidst – turnering
Søren Pedersen meddelte, at der var 104 deltagere i Nordea åbningsturnering.
Hotel Grand Park i Korsør har sponsoreret en præmie, der påtænkes brugt som 1. præmie i en af Juelsberg Ugens turneringer.
Aktivitetsudvalget arbejder med et Sct. Hans-aften arrangement sammen med restauratøren.
Siden sidst - ungdom
Jørgen Sømark meddelte, at der har været afholdt junior- /forældremøde som opstart på sæsonen.
DGU-seminaret blev afholdt 15. april. Der kom rigtig mange gode idéer til både rekruttering og fastholdelse af juniorerne.
Træningen er startet, og der har været fint fremmøde på holdene.
Der er startet et åbent træningshold, hvor alle kan komme.
Mandags Touren er først startet op 2. maj.
Juniorafdelingen har haft fire spillere på divisionsholdene.
Nordea Fyn Tour er startet op, og Sct. Knud har allerede fået et par gode placeringer.
Siden sidst – banen
Kjeld Christensen meddelte, at det går langsomt fremad med greens efter vinterens skader.
Sct. Knuds Golfklub er med i et 3-årigt græsforsøg under Nordisk Forskningsfond. 11. hul er udvalgt til forsøget.
Man har undersøgt, om der er gode resultater med en maskine til planering af bl.a. greens. På nuværende tidspunkt er det ikke interessant, fordi der mangler erfaringer med denne type behandling.
En sweepermaskine vil være mandskabskrævende.
Det er OK at opkræve fuld greenfee på nuværende tidspunkt.
Siden sidst – handicap, hus og restaurant
Johan Jensen meddelte, at klubben har givet grønt lys for indkøb af rullegardiner til restauranten som kompensation for den omfattende rengøring ved overtagelsen af køkken og restaurant..
Der er kommet forslag om at etablere en udvendig trappe ned fra 1. sal ud for restauranten.
Margit Madsen undersøger, om der kræves myndighedstilladelse.
Johan Jensen vil etablere et markedsføringsudvalg.
Siden sidst – økonomi
Kurt Christiansen orienterede om budgetkontrollen pr. 30. april.
På nuværende tidspunkt er vi ca. TKR 70 dårligere end budgetteret på kontingentindtægter, og ligeledes TKR 20 dårligere vedr. greenfee. I prognosen for 2011 forventes det, at såvel kontingentindtægter som greenfee indtægter vil blive lavere end budgetteret
Man forventer at kunne holde omkostningerne på det budgetterede niveau.
4. Eventuelt
Næste møde afholdes 29. juni, kl. 16.30
Referent: Margit Madsen
Referat af bestyrelsesmøde den 22. marts 2011.
Deltagere: Peter Schak Larsen, Kurt Christiansen (KCH), Jørgen Sømark,
Ann-Berit Christensen; Søren Pedersen, Jens Hornsyld og Kjeld Christensen (KC).
Desuden deltog: Johan Jensen (på valg til bestyrelsen)
1. Opfølgning på referat fra sidste møde.
Der er endnu ikke aftalt møde med DGU omkring juniorrekruttering.
Der er efter mødet aftalt møde med DGU den 15. april.
Der har været afholdt APV den 8. februar. Det blev besluttet at undersøge muligheden for at etablere en brusekabine mere i baderummet, ligesom pris på udskiftning af nye og mere energirigtige radiatorer. Ellers ikke andre væsentlige punkter på APV.
Handicapudvalget har endnu ikke tjekket op omkring den nye regel om, at man ikke kan handicapreguleres efter runder i bestballs.
Referatet blev herefter godkendt.
2. Siden sidst – turnering
Søren Pedersen nævnte, at man har foretaget nogle få ændringer på turneringsplanen, inden turneringskalenderen er sendt til trykning. Matchkalenderen ligger klar til afhentning i klubhuset.
Klubben er tilmeldt Synoptik Cup. Klubben lader resultaterne fra fire klubturneringer tælle med til finalen i Synoptik Cup.
Søren Pedersen er blevet spurgt, om medlemmerne kan benytte det trådløse internet i klubhuset. Margit Madsen undersøger reglerne herom.
Søren Pedersen nævnte, at medlemmerne Peter Riget og Niels Storm Hansen gerne vil udføre frivilligt arbejde.
Siden sidst – forretningsfører
Klubben har fået en henvendelse fra Fyens Stiftstidende omkring annoncering i Golftillægget. Det blev besluttet, at man indrykker en 1/8 side til kr. 4.500 + moms.
Der er udarbejdet en plakat omkring Juelsberg Ugen og Juelsberg Turneringen. Plakaten skal finpudses og sendes derefter ud til de fynske klubber og andre relevante klubber.
Der er udarbejdet et oplæg til en folder omkring company days og møder. Oplægget skal herefter redigeres og sættes i et professionelt layout.
Der arbejdes fortsat med en velkomstpakke til greenfee gæster.
Klubben har fået en henvendelse fra Langeskov Pay and Play omkring et muligt samarbejde, specielt omkring nye medlemmer. Bestyrelsen besluttede at undersøge forholdene på Langeskov banen, inden endelig stillingtagen.
Klubben har modtaget uopfordret tilbud om præsentationsfilm. Klubben bestiller ikke på nuværende tidspunkt.
Golfbox har udarbejdet et Marketingsmodul, der giver mulighed for mailservice før og efter greenfee besøg.
Margit Madsen indhenter forslag til datoer til et møde med DGU med klubudvikling som tema.
Siden sidst – formanden
Peter Schak Larsen meddelte, at han og Margit Madsen deltager i DGU’s repræsentantskabs-møde førstkommende, lørdag den 26. marts.
Prisen for et long distance medlemskab var fastsat til kr. 3.000 pr. år.
Klubben har modtaget en klage fra en, der under en spadseretur var udsat for en ubehagelig golfspiller. Klubben besvarer henvendelsen. Vi beklager hændelsen og vi vil viderebringe forslaget om at opsætte nogle skilte ved indgange til området, hvor man kan støde på golfspillere. Vi gør i besvarelsen opmærksom på, at klubben ikke kan opsætte skilte i det frede område.
DGU har meddelt, at 163 klubber modtager spillere med ”F”-mærkede kort. Ca. 80 klubber indfører ”F”-ordninger.
Der afholdes Åbent Hus-arrangementer på Golfens Dag den 10. april og igen Skærtorsdag, den 21. april.
Det blev besluttet, at klubben til Åbent Hus-dagene tilbyder to prøvemedlemskaber.
Det ene med en periode på to måneder og indeholdende tre lektioner. Pris kr. 500.
Det andet for resten af 2011 indeholdende 8 lektioner, prøver m.v. og frit spil på banens første 9 huller. Pris kr. 3.500.
Der udsendes mails til medlemmerne omkring Åbent Hus-arrangementer.
DGU afholder regionalmøder 4/10 i Haderslev og 5/10 i Korsør.
Der er indgået en ny politisk pesticidaftale uden DGU’s medvirken.
Siden sidst – økonomi
Kurt Christiansen meddelte, at der ikke var udarbejdet en budgetkontrol for de første måneder. Der er faktureret ca. kr. 100.00 mindre end budgetteret. Mellemregningen med Klubhuset udgør p.t. 2,1 mill. og likvid beholdninger ca. 1.0 mill.
Siden sidst – elite
Jens Hornsyld meddelte at holdenes træning er fastlagt med Simon. Antallet af træningstimer og lektioner er på samme niveau som sidste år. Der er fastlagt træningssamling for herrerne den 22. april.
Der vil blive indkøbt nyt spillertøj med en egenbetaling som ved sidste tøjindkøb.
Man mangler fortsat en holdkaptajn for 2. holdet.
Der har været afholdt møde omkring udtagelse af spillere til senior- og veteranholdene. Klubben prioriterer 1. divisionsholdet for seniorer, men man vil lade det være op til spillerne selv, hvilket hold man helst vil spille på.
Jens Hornsyld har i klubbladet en opfordring til klubmedlemmerne om at komme og følge holdene til hjemmekampene.
Siden sidst - ungdom
Jørgen Sømark meddelte, at der er udsendt spørgeskema til juniorerne om, hvor meget tid den enkelte junior forventer at bruge på træning og spil.
Der afholdes junior- /forældremøde den 30. marts.
Der er tanker om at gøre juniorudvalget større.
Der indkøbes et køleskab til juniorernes madpakker. Køleskabet placeret i mellemgangen ved bagrum 2 (det røde bagrum).
Siden sidst – banen
Kjeld Christensen meddelte, at ændringerne på parkeringspladsen er ved at være færdige. Ændringerne af terrassen er også næsten færdig.
Der er etableret en sti fra 7. green til 8. teested. Man har fjernet buskadset i venstre side på 12. hul.
Der opsættes en skiltestander ved starters house.
Buggyerne skal fjernes fra starters house. Der opsættes skilte om parkering af bags i starters house.
Man har indkøbt en sprøjte fra Odense Golfklub. Sprøjten er ombygget, så den opfylder de krav, lovgivningen stiller.
Ordensreglerne for driving range er revideret, og der skal laves et permanent skilt.
Tagnedløb ved proshop fungerer ikke tilfredsstillende. Ændres.
Greens er generelt mere medtaget i år end sidste år, men til gengæld er skaderne ikke så voldsomme. Greens åbnes senest til åbningsturneringen den 17. april. Der udsendes mail omkring åbning af greens og brug af måtter.
Siden sidst – handicap, hus og restaurant
Ann-Berit Christensen meddelte, at der ikke var nyt fra handicapudvalget.
Der er fortsat lugtgener i restauranten og på det ene toilet på 1. sal. Hans Jørgensen og Søn er kontaktet igen omkring en permanent løsning på problemerne.
Vi har fået efterset ventilationsanlægget, og vi har bestilt bevægelsesfølere for at reducere varmeforbruget.
Restauratøren er kommet godt i gang.
Sofaerne er blevet ombetrukket.
Ann-Berit Christensen foreslog, at man udskifter rislamperne i restauranten med cafependler i glas. Der tages til stilling til dette senere.
3. Generalforsamling
De enkelte udvalg fremsender de punkter, man gerne vil have nævnt i beretningen, til formanden inden førstkommende weekend.
4. Eventuelt
Margit Madsen foreslog og bestyrelsen var i, at kontingenter for fleks, semifleks, long distance og juniorer under 12 år opkræves én gang årligt, dels på grund af beløbets størrelse dels på grund af det praktiske omkring fleks og semifleks medlemskaber.
Såfremt kontingentsatserne vedtages på generalforsamlingen, vil der blive udsendt tilbud omkring fleks og semifleks ordningerne til klubbens passive medlemmer. Der udsendes tillige tilbud om disse medlemskaber til de tidligere medlemmer, der har efterspurgt denne type medlemskab.
Referent: Margit Madsen
Referat af bestyrelsesmøde den 25. januar 2011.
Deltagere: Peter Schak Larsen, Kurt Christiansen (KCH), Jørgen Sømark,
Ann-Berit Christensen; Søren Pedersen og Kjeld Christensen (KC)
Fraværende med afbud: Jens Hornsyld
1. Opfølgning på referat fra sidste møde.
Oplæg omkring company days og velkomstpakke til greenfeegæster er endnu ikke færdigt.
Referatet blev herefter godkendt.
2. Siden sidst – forretningsfører
Der tages kontakt til DGU omkring idéer til rekruttering af juniorer.
Margit Madsen foreslog, at man flytter miniputterne til fredag eftermiddag, hvor man vil kunne gøre brug af træneren. Der arbejdes videre med dette.
Nyborg Kommune anbefaler, at klubberne med nogle års mellemrum indhenter ny børneattest. Vi har derfor bedt træneren om at få udstedt en ny børneattest.
Klubben annoncerer ikke i den svenske golfguide i indeværende år.
Beredskabsstyrelsen foretog brandsyn i klubhuset i december. Beredskabet havde nogle få bemærkninger til gennemgangen af klubhuset. Brandudstyret skulle suppleres med en kulsyreslukker til køkkenet. Denne er indkøbt.
Siden sidst – formanden
Peter Schak Larsen meddelte, at klubben har sagt nej tak til Golf mod Kræft med henvisning til, at klubben hvert år lægger bane til Pink Cup og hvert andet år til Hjertegolf.
Formanden nævnte, at der er mulighed for at få DGU’s konsulenter ud, og at klubben vil tage imod tilbudet til første ordinære møde efter generalforsamlingen.
Peter Schak Larsen nævnte, at ét medlem har henvendt sig omkring den ledige bestyrelses-post, der først og fremmest skal arbejde med markedsføring af klubben og rekruttering af nye medlemmer.
Formanden spurgte til Arbejdspladsvurdering, og Margit Madsen meddelte, at næste møde omkring APV er planlagt til 8/2.
Der er kommet nogle få reaktioner på redaktørens forespørgsel i klubbladet, om man skal overgå til elektronisk nyhedsinformation. Klubbladet giver p.t. overskud, som man risikerer at tabe ved at overgå til elektronisk information.
Klubben har sagt nej tak til Breinholtgård, der har henvendt sig omkring et evt. samarbejde på greenfee området.
Klubben fortsætter med Yellow Fee og håber på, at ordningen bliver kendt i løbet af den kommende sæson.
Klubben takkede nej til at deltage i Golf Management.
Der afholdes Golfens Dag den 10. april og igen Åbent Hus Skærtorsdag, den 21. april.
Formanden deltager på DGU’s repræsentantskabsmøde 26. marts. Desuden deltager Margit Madsen.
Siden sidst – økonomi
Kurt Christiansen gennemgik det færdige årsregnskab. Regnskabet vil blive sendt til revisor i løbet af et par dage.
Resultatet for 2010 blev et overskud på TKR 165, hvilket er tilfredsstillende. Indtægter og omkostninger har stort set fulgt budgettet, så forrentning af likviditeten og den delvise momsrefusion er årsag til overskuddet.
Siden sidst – elite
Jens Hornsyld var fraværende, men formanden meddelte, at eliteformanden mente, at der ville blive behov for indkøb af nyt spillertøj til holdene. Der er ikke afsat beløb til indkøb af nyt spillertøj, så man er nødt til at tage stilling, når der foreligger konkrete tilbud.
Siden sidst - ungdom
Jørgen Sømark nævnte, at der ikke var sket noget nyt i juniorafdelingen siden jul. Emil Svensson fik for sin flid på træningsbanen og sine fine sæsonresultater overrakt et legat på
kr. 2.000 fra Kaninklubben ved juniorernes juleturnering.
Juniorerne havde fået en invitation til at deltage i en turnering i SIM-golf, men der var ingen, der havde mulighed for at deltage.
Sct. Knud har ikke tilmeldt hold i DGU’s Junior Holdturnering, fordi det ikke er muligt at stille hold p.g.a. for stor spredning i alder og handicap.
Siden sidst – turnering
Søren Pedersen nævnte, at man til Regelaftenen med Henrik Knudsen havde sat en deltager-betaling på kr. 150,-, for at klubben ikke skal stå med et stort beløb til at dække arrange-mentet. Aktivitetsudvalget har sikret sig at man kan aflyse 14 dage før, hvis for få tilmelder sig.
Man har efterfølgende besluttet at gennemføre arrangementet på trods af, at knap 60 medlemmer har tilmeldt sig. Man udsender en reminder om arrangementet i håb om, at flere tilmelder sig.
Siden sidst – banen
Kjeld Christensen meddelte, at vi har fået foretaget analyser af alle greens. Analyserne viser, at jordbunden er i orden, og man vil justere gødningssammensætningen i henhold til analyseresultaterne.
Man har ikke fjernet sne fra greens. Det indkøbte skrabeblad er endnu ikke leveret.
Greens er behandlet mod svamp, og man fortsætter behandlingen af greens med biologisk, kemisk og mekanisk behandling.
Bestyrelsen besluttede at omlægge p-areal ud for vareindleveringen. Dette vil blive foretaget af greenkeeperne.
Bestyrelsen besluttede ligeledes at hæve jordterrasse. Pris anslået ca. kr. 25.000 vil blive afholdt over klubhusselskabet. Arbejdet vil blive gennemført med hjælp fra frivillige.
Siden sidst – handicap, hus og restaurant
Ann-Berit Christensen meddelte, at der nu er mulighed for at spillere og markører selv kan indberette scores, herunder også EDS-scores. Det undersøges nærmere via Golfbox.
Det er ikke længere muligt at foretage handicapregulering fra Best balls. Bestyrelsen var enig om, at regeludvalget bør drøfte denne ændring.
Bagrumsgulvene er nu malet med et flot resultat.
Der er monteret højtaleranlæg i pejsestue og restaurant.
Billardbordet er leveret.
Gulve i restaurant og pejsestue er renset for gammel sæbefilm.
Den nye restauratør har meddelt, at han sammen med sine hjælpere har brugt knap 200 timer til ordentlig rengøring i køkkenet.
Man vil i løbet af foråret foretage en prøveophængning med PH-pendlerne fra det gamle klubhus.
Restauratøren har foreslået, at man foretager ændringer i bygningen, således at man kan aflåse restauranten. Bestyrelsen syntes ikke, at det var en brugbar idé, idet restauranten fungerer som klublokale.
Ann-Berit Christensen foreslog, at man får ombetrukket de fire Erik Jørgensen sofaer af de midler, man har stående til forskønnelse af huset. Det blev besluttet at ombetrække sofaerne nu og at afholde beløbet i klubhusselskabet.
3. Fleksible medlemskaber
Kurt Christiansen meddelte, at bl.a. Odense Golfklub og Vestfyns Golfklub indfører fleksible medlemskaber fra denne sæson. Kurt Christiansen er af den opfattelse, at det vil betyde et indtægtstab til Sct. Knuds Golfklub, såfremt man fravælger fleksible medlemskaber.
Det blev besluttet, at man foreslår generalforsamlingen to typer fleksible medlemskaber:
Semifleks – årlig pris f.eks. kr. 2.500
DGU-kort med ”F”
Ikke omfattet af gensidighedsprincippet.
Træningsfaciliteter med boldabonnement
5 x greenfee til egen bane
Fleks – årlig pris f.eks. kr. 1.500
DGU-kort med ”F”
Ikke omfattet af gensidighedsprincippet.
Træningsfaciliteter med boldabonnement
Fleksmedlemskaber giver IKKE ret til at spille under den fynske greenfee ordning, og heller ikke under gæste greenfeeordningen, d.v.s. at alle med DGU-kort med ”F” skal betale fuld greenfee.
Det blev besluttet, at man opstiller tre bokse med
Fuldtids medlemskab med alle de fordele, der er ved dette medlemskab
Semifleks medlemskab
Fleks medlemskab
således at en kort oversigt viser forskellene ved de tre medlemskaber.
4. Budget 2011
Kurt Christiansen og Margit Madsen foretaget nogle få rettelser til det budgetforslag, der blev fremlagt på sidste bestyrelsesmøde.
Man tilrettede herefter kontingentindtægter og greenfeeindtægterne ud fra forslaget om at indstille fleksible medlemskaber til vedtagelse på generalforsamlingen. Klubbens nuværende fuldtids medlemmer vil først kunne overgå til et fleksibelt medlemskab fra 1. juli.
Korrigeret budget viser herefter et overskud på TKR 8.
Korrigeret budget for Klubhus ApS udviser et overskud på TKR 47.
5. Eventuelt
Næste bestyrelsesmøde 22. marts 2011, kl. 17.00
Generalforsamling afholdes 29. marts 2011.
Referent: Margit Madsen Referat af bestyrelsesmøde den 2. december 2010.
Deltagere: Peter Schak Larsen, Kurt Christiansen (KCH), Jørgen Sømark, Ann-Berit Christensen; Søren Pedersen og Kjeld Christensen (KC)
Fraværende med afbud: Jens Hornsyld
1. Opfølgning på referat fra sidste møde.
Da parkeringsforholdene nu er ændret, vil der kun være plads til meget få parkerede biler på Slipshavnsvej mod stensætningen, så klubben har ikke gjort indsigelser mod kommunens meddelelse om, at der vil blive etableret parkeringsforbud i begge sider af vejen.
Der er lavet et forsøg med maling af bagrumsgulv. Den anvendte maling var ikke egnet til formålet, så man laver et nyt forsøg.
Kristian Assersen og Margit Madsen er gået i gang med et oplæg til company days og en velkomstpakke til greenfee gæster.
Referatet blev herefter godkendt.
2. Siden sidst – forretningsfører
Nyborg Kommune har udsendt meddelelse om uddeling af årets priser 2011 til foreningslivet. Sct. Knuds Golfklub indstiller ingen i år.
Skat har indkaldt materiale vedr. regnskab for Sct. Knuds Golfklub Klubhus ApS.
Tryg har meddelt, at præmien for bygningsforsikringen for klubhuset stiger med kr. 2.000 pr. år.
Siden sidst – formanden
Peter Schak Larsen meddelte, at ordens- og etiketteudvalget har behandlet en sag. Udvalget har indstillet til bestyrelsen, at der ikke foretages yderligere. Bestyrelsen meddeler klager og indklagede udvalgets indstilling.
Formanden orienterede fra DGUs regionalmøde i Fredericia.
DGU har udmeldt, at Golfens Dag afholdes 10. april 2011. DGU vil ved en markedsførings-kampagne i marts-april gøre opmærksom på dagen.
DGU er i gang med at udbygge hjemmesiden Dansk Golf Union, hvor klubberne vil kunne finde hjælpemateriale til klubarbejdet.
DGU tilbyder klubberne et 3-timers besøg, hvis klubben ønsker et emne yderligere belyst.
Bestyrelsen håber, at klubberne i klubben vil være med til at benytte restauranten noget mere, så restauratøren kan få en fornuftig omsætning i forbindelse med de ugentlige turneringer.
Bestyrelsesmedlemmerne tilmeldes DGUs Klubnyt.
Siden sidst – økonomi
Kurt Christiansen gennemgik budgetkontrol pr. 30. nov. 2010.
Manglende greenfee indtægter, hvilket skyldes et forår med såvel dårligt vejr som en bane, der ikke var helt i top efter en hård vinter, er opvejet af merindtægter vedr. kontingent. De samlede indtægterne for 2010 svarer til budgettet.
Udgifterne svarer ligeledes næsten til det budgetterede. Udgifter til sportslige formål er blevet TKR 140 mindre, hvorimod udgifterne til drift af maskiner, drift af bygninger og øvrige udgifter er blevet større.
Forventningen til resultatet for 2010 er fortsat et mindre overskud, hvilket er tilfredsstillende.
Siden sidst – elite
Jens Hornsyld var fraværende, men formanden meddelte, at to af elitespillerne fra 1. holdet ikke spiller for Sct. Knud fra næste sæson. Ole Sømark vil spille for Odense Eventyr og Jens Engel forventes at spille for Skjoldenæsholm, idet han flytter til København.
Siden sidst - ungdom
Jørgen Sømark meddelte, at Emil Svensson vandt Sct. Knuds Vandrepokal.
Der afholdes Juleturnering 11. december.
Der vil blive arrangeret en tur til SIM-golf i Odense for de store juniorer.
Kaninklubben har haft et godt år, og vil derfor give et legat til en junior. Dette vil ske i forbindelse med juniorernes juleturnering.
Siden sidst – turnering
Søren Pedersen havde ikke noget nyt fra turneringsudvalget.
Aktivitetsudvalget er ved at arrangere en regelaften 1/3 2011 med Henrik Knudsen og Brian Oswald. Der er mulighed for at aflyse arrangementet op til 14 dage før, hvis der ikke er tilmeldinger nok.
Siden sidst – banen
Kjeld Christensen meddelte, at der ikke er dokumentation for bedre greens, hvis man fjerner sneen. Det er kostbart, hvis man manuelt skal rydde sneen, og der er ingen vished for, at det vil forhindre greens i at blive angrebet af svamp.
På trods af denne usikkerhed, har man efterfølgende besluttet at fjerne sne fra greens i den udstrækning, at det kan udføres inden for rammerne i budgettet. Til det formål er der indkøbt et sneskrabeblad til montering på en maskine.
Der er behov for at dræne bunden af træningsbanen og området mellem 3. green og 4. teested.
Man har derfor bedt om, at der hensættes et beløb til dette arbejde på næste års budget.
På trods af ændringerne af parkeringsforholdene ved klubhuset er der stadig behov for en form for opbygning af en chikane, således at der ikke parkeres i midten af parkeringspladsen.
Siden sidst – handicap, hus og restaurant
Ann-Berit Christensen meddelte, at der er afholdt afleveringsforretning med restauratøren
den 25. november. Der mangler fortsat en enkelt nøgle samt en iscrememaskine.
Sct. Knuds Golfklub beder Danske Bank om at få inddækket den resterende saldo fra bankgarantien. Restauratøren tilsendes en kopi af skrivelsen.
Den nye restauratør vil i januar-februar have åbent i weekenden.
3. Fleksible medlemskaber
Kurt Christiansen og Margit Madsen har deltaget i DGUs udviklingskonference 20. november, og Kurt Christiansen redegjorde for baggrunden for at repræsentantskabet i 2010 vedtog, at klubberne fra 2011 kan indføre fleksible medlemskaber.
10 % af medlemmerne melder sig ud pr. år.
10 % spiller mindre end 5 runder pr. år.
DGU havde på konferencen to forslag til fleksible medlemskaber:
Semifleks – årlig pris f.eks. kr. 2.500
DGU-kort med ”F”
Ikke omfattet af gensidighedsprincippet.
Træningsfaciliteter med boldabonnement
5 x greenfee til egen bane
Fleks – årlig pris f.eks. kr. 1.500
DGU-kort med ”F”
Ikke omfattet af gensidighedsprincippet.
Træningsfaciliteter med boldabonnement
Fleksmedlemskaber giver IKKE ret til at spille under den fynske greenfee ordning, og heller ikke under gæste greenfeeordningen, d.v.s. at alle med DGU-kort med ”F” skal betale fuld greenfee.
Det skønnes, at ca. 30 passive medlemmer vil benytte sig af et af disse medlemskaber, og
ligeledes skønnes det, at ca. 30 aktive medlemmer vil overgå til en af fleksordningerne.
Barløseborg og Faaborg har besluttet at indføre fleksmedlemskaber. Vestfyn forventer også at have et tilbud. Odense Golfklub og Svendborg har endnu ikke besluttet sig.
DGU nævnte på udviklingskonferencen, at 71 af landets klubber har besluttet at indføre fleksible medlemskaber, 67 klubber overvejer, mens kun 43 klubber ikke vil indføre fleksible medlemskaber.
I og med at nogle af de fynske klubber allerede fra næste sæson vil have tilbud om fleks-medlemskab, vil nogle af Sct. Knuds egne medlemmer måske flytte til en af disse klubber, såfremt vi ikke har et lignende tilbud.
Formanden opfordrede bestyrelsen til at gennemgå materialet, så der ved næste møde kan tages stilling til, om der skal indføres former for fleksible medlemskaber.
4. Budget 2011
Kurt Christiansen og Margit Madsen havde udarbejdet et forslag til budget.
Budgetforslaget blev gennemgået.
Kontingentsatserne er pristalsreguleret med 2,3 %.
Budgetforslaget udviser før justering på de enkelte områder et underskud på TKR 156.
Desuden var der udarbejdet beregninger for indvirkningerne på budgettet, såfremt man vedtager at indføre fleksmedlemskaber. Ét forslag med egne skønnede tal for ændringer som følge af fleksmedlemskaber og ét forslag med DGUs model, som blev gennemgået på udviklingskonferencen, men tilpasset Sct. Knuds medlemsantal.
Bestyrelsen gennemgår hver især materialet og kommer med forslag til besparelser. Forslag til ændringer afleveres til Margit Madsen, som herefter vil udsende et korrigeret budget, der kan vedtages på næste møde.
Budgetforslag for Klubhus ApS udviser et overskud på TKR 75.
5. Eventuelt
Næste bestyrelsesmøde 25. januar 2011, kl. 17.00
22. marts 2011, kl. 17.00
Generalforsamling afholdes 29. marts 2011.
Referent: Margit Madsen
Referat af bestyrelsesmøde den 4. oktober 2010.
Deltagere: Peter Schak Larsen, , Jens Hornsyld, Kurt Christiansen (KCH), Jørgen Sømark, Ann-Berit Christensen; Søren Pedersen og Kjeld Christensen (KC)
1. Opfølgning på referat fra sidste møde.
Nyborg Kommune har meddelt, at man vil etablere parkeringsforbud ud for klubhuset i begge sider af Slipshavnsvej. Klubben vil fremsende anmodning om, at parkeringsforbudet kun kommer til at gælde for siden ind mod klubhuset.
Referatet blev herefter godkendt.
2. Siden sidst – forretningsfører
DGU har meddelt, at Distrikterne skal have vedtaget vedtægter, for at formalierne er på plads. Det er derfor vigtigt, at vi til næste distriktsmøde sender en repræsentant.
Et medlem har anmodet om tilladelse til at benytte en 3 hjulet scooter på banen. Medlemmet medbringer scooteren hver gang, der spilles. Der meddeles tilladelse til dette.
Klubben har fået repareret kompressoren til trykluft.
Der er indhentet tilbud på etablering af kraft til bagrum 1. Pris kr. 9.400 + moms. Vi etablerer ikke kraftstik på nuværende tidspunkt.
Statistik på antal greenfee spillere er udarbejdet. Vi ligger fortsat 150 lavere end 2009. Det er stadig forårets efterslæb, der mangler.
DGU har fremsendt turneringsplan for 2011, og der fremsendes medio november spilleplan med spillesteder for Danmarksturneringen. Herefter kan arbejdet med Sct. Knuds turnerings-kalender begynde.
Margit Madsen mente, at banen har været sværere sat op i 2010. Der har ikke været mange reguleringer af scores bedre end handicap. Kjeld Christensen har sammen med chefgreen-keeperen gennemgået banen og foretaget nogle kontrolmålinger. Der vil blive foretaget nogle småjusteringer af klipningen.
Klubben har fået en invitation til at prøve SIM-golf i Odense. Datoen er fastsat til 18. oktober.
Klubben har fået en disciplinærsag. Et medlem har klaget over et andet medlems opførsel. Sagen er sendt videre til ordens- og etiketteudvalget til.
Siden sidst – banen
Kjeld Christensen har foretaget nogle opmålinger på parkeringspladsen foran klubhuset. Der er ikke plads til en parkering midt på pladsen.
Kjeld Christensen havde udarbejdet et forslag om dobbeltparkering på en del af parkerings-pladsen. Dette forslag arbejdes der videre med.
Der indhentes pris på etablering af dræn i bunden af driving range samt hen over 3. hul.
Kjeld Christensen nævnte, at tre af maskinerne snart skal udskiftes. Udskiftninger i maskinparken tages med i budgetforhandlingerne for det kommende år.
Siden sidst – handicap, hus og restaurant
Ann-Berit Christensen nævnte at billardbordet er pænt. Flytning af bordet vil koste ca.
kr. 3.000. Der var enighed om, at klubben siger ja tak til det tilbudte bord.
Der indkøbes en mindre reol til pejsestuen.
Der er indkøbt plader til lofterne i omklædningsrummene.
De bestilte 8 stk. bagskabe er leveret og vil blive monteret en af de nærmeste dage.
Der laves i indeværende uge et forsøg med en støvbinding/maling af bagrumsgulve.
Klubben har indhentet pris på en elektrisk håndtørrer, pris kr. 9.000 + moms. Der bruges p.t. for ca. kr. 13.000 i håndklædepapir, så en udskiftning af en eller flere håndtørrere kan være en mulighed. Dette tages med som budgetønske for det kommende år.
Annonce for ny forpagter bringes i Fyens Stiftstidende den 10. oktober. Annoncen lægges tillige på klubbens hjemmeside. Måske bringes annoncen også i Horestas fagblad Visitor.
Forpagteren forventer at stoppe medio november.
Siden sidst – elite
Jens Hornsyld nævnte, at klubben har tilmeldt et dame- og et herrehold i kvalifikations-rækken for sæsonen 2011. Førsteholdet fortsætter i 1. division, og det samme gør senior-holdet.
Ole Sømark vandt slagspilsmesterskabet og Sct. Knuds Mesterskabet (hulspil) og foursome mesterskaberne sammen med Jens Engel Andreasen. Flot resultat.
Siden sidst – turnering
Søren Pedersen meddelte, at der har været mange deltagere i turneringerne i denne sæson.
Efterårsfourball’en er i år med max. antal deltagere – 32 hold, så det er rigtig flot.
Førstkommende lørdag, den 9. oktober deltager Søren Pedersen sammen med John Schiøler Andersen i årsmødet i Royal Golf for A-B-C-D-rækkerne.
Aktivitetsudvalget har arbejdet med mulige foredrag, og man arbejder p.t. med et foredrag med Henrik Knudsen. Foredraget forventes at blive afholdt 1. marts.
Aktivitetsudvalget står for Damer mod Herrer-turneringen førstkommende søndag, den
10. oktober. Der er indkøbt en taber-pokal.
Mette Larsen og Lise-Lotte fra Ulrikka Garn vil i løbet af vinteren arrangere nogle aktivitets-aftener, hvor overskuddet skal gå til en juniorudflugt til en Europatour.
Der arbejdes også med at afholde nogle zumba-aftener.
Siden sidst - ungdom
Jørgen Sømark meddelte, at der er afholdt sæsonafslutninger i juniorafdelingen, herunder Mandags Tour, hvor der var lodtrækning blandt de tre, der havde deltaget flest gange.
I Nordea Fyn Tour blev Emil Svensson vinder af den gennemgående turnering, og Oliver Andersen blev nr. to.
Flere af juniorerne har også gjort det godt i Sct. Knuds Vandrepokal, hvor Emil Svensson kommer til at spille i finalen.
Christian Engel blev ny juniormester.
Generationsturneringen havde knap 70 deltagere, så sammen med ikke spillende forældre var der mange til spisning, hvor man bl.a. kårede årets junior, der i år blev en pige, Trine Lehd.
Juniorafdelingen har modtaget kr. 10.000 fra Automat Fyn.
Juniorafdelingen er klar over, at juniorerne mangler noget undervisning i regler og etikette, men det vil der blive arbejdet med.
Juniorlederne har gjort det godt, og de fortsætter i den kommende sæson.
Siden sidst – økonomi
Kurt Christiansen gennemgik budgetkontrollen.
Kontingentindtægterne er p.t. ca. TKR 47 bedre end budgetteret, mens greenfee indtægten er ved udgangen af sept. knap TKR 30 mindre end budgetteret.
Udgifter til sportslige formål viser p.t. et mindreforbrug på TKR 144 i forhold til budgettet, og
drift af maskiner er på nuværende tidspunkt overskredet med TKR 62.
Forventningen til resultatet for 2010 er p.t. et mindre overskud, hvilket vil være tilfreds-stillende.
Siden sidst – formanden
Peter Schak Larsen nævnte, at Ernst & Young, Odense er blevet overdraget til PricewaterhouseCoopers, og klubbens revisor fortsætter ikke i selskabet, så bestyrelsen besluttede, at man fremover vil benytte Deloitte.
Ole Steffensen har fået rentegnet det gamle Sct. Knuds logo. Det undersøges, hvordan priserne vil blive på de materialer, der bliver optrykt med logo, inden man tager stilling til, om man fremover vil benytte dette logo.
Et medlem har spurgt, om klubben vil nedsætte prisen for leje af buggies. Der var enighed om, at medlemmer, der af helbredsmæssige grunde lejer en buggy, fortsat kan gøre dette til halv pris kr. 100.
Aftalen med Aktiv Danmark er opsagt til ophør ved udgangen af 2010.
Formanden deltager på DGU’s regionalmøde 5. oktober i Fredericia.
Det drøftes med juniorlederne og træneren, om DGU’s legekit skal indkøbes til junior-afdelingen.
3. Medlemshvervning
Formanden gennemgik de forslag, der blev drøftet på workshoppens opfølgningsmøde.
Forslagene vil blive indarbejdet i budgetoplægget for 2011.
Der vil blive udarbejdet nogle forslag til company days, hvor omfanget af brug af klubbens faciliteter vil være afgørende for prisen.
Der vil samtidig blive arbejdet med nogle forslag til pakker indeholdende overnatning, greenfee, frokost o.s.v., såvel i samarbejde med
hotellerne, Yellow Fee, Juelsberg m.v. som egne pakkeløsninger.
Samtidig arbejdes der videre med forslag til markedsføring af klubbens åbne turneringer, herunder Juelsberg Turneringen.
4. Eventuelt
Næste bestyrelsesmøde 2. december 2010, kl. 17.00.
25. januar 2011, kl. 17.00
22. marts 2011, kl. 17.00
Generalforsamling afholdes 29. marts 2011.
Julefrokost afholdes 3. december 2010, kl. 13.00.
Referent: Margit Madsen
|